Træner: Uforskammet behandling af Bendtner

Eintracht Frankfurts beslutning om at droppe købet af Nicklas Bendtner har fået et mindre efterspil.

Klubbens træner, Armin Veh, er ikke tilfreds med, at bestyrelsesformand Heribert Bruchhagen gik ud i pressen og lagde handlen ned, før Nicklas Bendtner var blevet informeret af klubben.

- Det er en uforskammethed over for spilleren, fastslår Armin Veh over for bild.de.

Det var angiveligt for store lønkrav, der betød, at handlen med Nicklas Bendtner ikke blev til noget.

Både Arsenal, der ejer angriberen, Eintracht Frankfurt og Bendtner ville gerne have indgået en aftale, men danskerens personlige lønkrav ville angiveligt sprænge den tyske klubs nuværende lønrammer.

Nicklas Bendtner har fortsat et år tilbage af sin kontrakt med Arsenal.

/ritzau/

 

Dagens Gossip