Trænere uddannet i "Kvalitet i Børnegymnastikken"

God gymnastiktræning for børn handler om at hjælpe hvert enkelt barn et skridt videre i den motoriske udvikling. Det sker ved at vælge træningsøvelser, som passer til det enkelte barns niveau og ved at sikre et højt aktivitetsniveau i træningen – for det er hverken sjovt eller udviklende at stå i kø.

Den er de helt med på i Kolding Idrætsforening – gymnastik (KIF), hvor alle børnetrænerne netop i disse dage, har været på kursus. Her har de og lært om børns sansemotoriske udvikling, samt fået en grundig og praktisk indføring i hvordan man træner børn, så alle sikres en god motorisk udvikling.

Suppleret med et træningshæfte og en DVD om børnegymnastik har foreningens børnetrænere nu både de pædagogiske og gymnastiske redskaber, der kan sikre de 5-8 årige medlemmer den bedst tænkelige gymnastiktræning.

Proces der løfter

Kurset følges senere i sæsonen op med en træningsworkshop, hvor foreningens trænere får vejledning og gode råd om deres anvendelse af træningskonceptet.

- Vi glæder os over, at KIF nu også har sat en proces i gang omkring børnegymnastikken, siger projektleder i Danmarks Gymnastik Forbund Betina Juul Nielsen og fortsætter:

- Det er et træningskoncept, som har givet rigtig mange af vore foreninger et gevaldigt løft omkring børnegymnastikken.

Fakta om Kvalitet i Børnegymnastikken

Kvalitet i Børnegymnastikken er udviklet af Danmarks Gymnastik Forbund med støtte fra Nordeafonden. Projektet fokuserer på at fremme børnegymnastikken, så den fra start til slut fokuserer på børnenes motoriske udvikling.

Dagens Gossip