Trænger din bolig til en renovering?

Sommeren har sendt os alle en smagsprøve på, hvad vi (forhåbentligt) har i vente inden længe. Det gode vejr i maj – og særligt i Kristi Himmelfartsferien, har fået mange til at gå i gang med diverse boligprojekter, der skal færdiggøres henover sommeren. Hvis du skal i gang med en renovering af dit hjem, så husk at der kan være penge at hente, hvis du benytter håndværkerfradraget.

Bedre isolering – grønnere energi – sund økonomi

Hvorvidt du kan gøre brug af håndværkerfradraget, afhænger af, hvilken type arbejde, du skal have udført. Derudover er det vigtigt at huske på, at det i alle tilfælde kræver, at arbejdet bliver udført af en fagmand.

Et godt sted at starte, er med at se på sin boligs energiforbrug – eller, i mange tilfælde, overforbrug. Ved at skifte sine gamle døre og vinduer, kan mange spare helt op til 30 % på deres varmeregning. Udover at gamle døre og vinduer er dårlige til at isolere varmen, er de ofte også meget dårlige til at isolere lyd. Hvis du bor i byen, er du helt sikkert vant til, at der er lidt støj, men mange lever faktisk med mere støj end de behøver – også selvom de har valgt at bosætte sig i København, Århus, Ålborg eller Odense. Derfor, hvis du ikke allerede har energivenlige døre og vinduer, er det et helt oplagt sted at starte.

En anden ting man kan se på, er sin varmeforsyning. Det afhænger naturligvis af hvor og hvordan man bor, om man bruger fjernvarme, gas, træpiller eller olie, men for langt størstedelen af danske husejere, er det muligt at skifte sin varmekilde ud. Det er ikke en opgave, man bare lige gør, og det er som hovedregel heller ikke just billigt. Men her er det vigtigt at være visionær, og se på de langsigtede resultater og besparelser. Grøn energi er fremtiden, og med god grund. Dels er det meget mere miljøvenligt, men derudover er det også billigere – ja, nogle gange endda gratis.

Udfordringen med den grønne energi er desværre bare den, at det er relativt dyrt at anlægge og at du som sagt skal se et stykke ud i fremtiden, før din investering er tjent hjem. Hvorvidt det kan betale sig, at skifte til grøn energi er således et svært spørgsmål, at svare på. Det afhænger af, om du går med flytteplaner, hvor meget energi du bruger i dag og hvor godt dit hjem er isoleret. Hvis du f.eks. har skiftet døre og vinduer, efterisoleret vægge og loft samt fået indreguleret dine radiatorventiler helt korrekt, så bruger du formentlig ikke mange penge på varme, og så tager det selvsagt længere tid, at opnå en besparelse set i forhold til naboen, der konsekvent fyrer for gråspurvene.

Tjek dine muligheder

Fradragsreglerne skal selvfølgelig ikke være drivkraften bag et renoveringsprojekt, men derfor kan det være kærkomment alligevel. Du kan altid tjekke hvilke typer arbejde, du kan få fradrag for, samt hvordan du skal forholde dig enten via skats hjemmeside, eller på siden håndværkerfradrag.dk

Dagens Gossip