Trafikken glider igen på nordjysk motorvej efter uheld

Skrevet af admin

20/01/2014

Dagens topnyheder

Tre biler var tidligt mandag morgen involveret i et trafikuheld på Frederikshavn-motorvejen E45 ved Hjallerup.

Motorvejen blev derfor spærret i retningen mod Sæby, men ved 9-tiden mandag er der igen åbnet for trafikken, oplyser Nordjyllands Politi.

- Vi har fået ryddet op på stedet, og trafikken glider nu igen, siger vagtchef Poul Badsberg til Ritzau.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade.

- Der er vist én, som er kørt på sygehuset, men det er ikke noget alvorligt, siger vagtchefen.

Uheldet skabte problemer for morgentrafikken, og rådet fra politiet lyder: Kør forsigtigt og hold afstand.

- De tre biler forulykkede på grund af det glatte føre, så vi opfordrer folk til at tage deres forholdsregler, når der ligger sne på vejene, siger Poul Badsberg.

/ritzau/