Trafikuheld: 42-årig mand overså traktor

Det så voldsomt ud, da en personbil tidligt i morges kørte op bag i en traktor med en majssnitter.

Uheldet skete kort før klokken 5 på Tingvejen ved Starup mellem Esbjerg og Grindsted, hvor en 42-årig mand fra Ejstrupholm i sin personbil overså traktoren, der blev ført af en 18-årig mand.

Der skete heldigvis kun lettere personskader, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi til Dagens.dk.

Uheldet skabte kødannelser, da oprydningen ikke var færdig, inden morgentrafikken satte ind. På grund af uheldet var det nødvendigt, at spærre den nordgående kørebane.

Der er dog ryddet op på strækningen nu og dermed kan trafikken glide igen.

Dagens Gossip

Dagens TV