Trafikuheld udskyder kampstart i Randers-Brøndby

Skrevet af admin

12/05/2016

Dagens topnyheder

Torsdagens opgør i Alka Superligaen mellem Randers og Brøndby kommer ikke i gang som planlagt klokken 18.00.

På grund af et trafikuheld på motorvejen ankom Brøndbys spillertrup forsinket til opgøret i Randers. Derfor blev kampstart udskudt, oplyste Brøndby tidligere på Twitter.

Kort inden klokken 18 meddelte Randers så på samme medie, at klokken 18.40 i stedet bliver opgørets starttidspunkt.

Også kampens linjedommere er ankommet for sent til kampen, oplyser Brøndby.

Særligt for Brøndby er kampen vital, da klubben kæmper for at hænge på i medaljekapløbet.

Brøndby ligger på femtepladsen og har derfor hårdt brug for tre point i udekampen mod Colin Todds tropper.

/ritzau/