Trafikulykke: 66-årig mand død i frontalt sammenstød

En 66-årig mand fra Lejre mistede torsdag eftermiddag livet i en trafikulykke på Ryeskovvej i Borup, nordøst for Ringsted.

- To biler kørte formentlig frontalt sammen. Vi fik meldingen kort før klokken 15 og da vi nåede frem, var den 66-årige mand afgået ved døden, fortæller vagtchef hos Midt- & Vestsjællands Politi til Dagens.dk.

De pårørende til den dræbte er underrettet om ulykken.

Den anden part i ulykken, en 41-årige mand fra Jystrup, blev kvæstet - men ikke alvorligt, oplyser politiet.

Bilinspektører er fortsat på ulykkesstedet for at klarlægge, hvordan ulykken skete.

Ryeskovvej er fortsat spærret.

Dagens Gossip