Trafikulykke i Glostrup koster 13-årig dreng livet

En 13-årig dreng døde lørdag formiddag af de kvæstelser, han pådrog sig ved en trafikulykke fredag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Ulykken skete ved 16.30-tiden i det sydgående spor, da drengen ville løbe over vejen for at nå en bus på den anden side.

En bilist i den nærmeste bane opdagede ham, idet han trådte ud på vejen, og nåede at standse, men en anden bilist i anden vognbane så ham ikke og påkørte ham.

Drengen blev kørt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter, men det lykkedes altså ikke lægerne at redde hans liv.

/ritzau/

Dagens Gossip