Trafikulykke på stranden koster ung mand livet

Ifølge jv.dk skete ulykken tæt på livreddertårnet på Lakolk Strand, som er et yndet område for unge, der fester ved nærliggende restaurationer.

Politiet blev alarmeret klokken 06.25 torsdag morgen, da en kvinde gik forbi ulykkesstedet og så den havarerede bil. Den 20-årige blev efterfølgende hentet af en lægehelikopter og fløjet til Odense Universitetshospital, men han døde af sine kvæstelser undervejs.

»Skaderne kunne tyde på, at bilen er rullet rundt, og at manden blev slynget ud af bilen,« siger politiet Svend Erik Paulsen, politikommissær ved lokalpolitiet i Tønder, til jv.dk.

Han tilføjer, at man i øjeblikket er ved at afhøre de øvrige tre passagerer, som alle er uskadte.

»Vi tager desuden blodprøver for at teste for alkohol. Det er ren rutine i sådanne sager,« siger politikommissæren og afviser foreløbigt, at ulykken er relateret til de cirka 800 efterskoleelever, der i øjeblikket fejrer skoleafslutningen på Rømø.

»Der er intet indtil videre, der kæder efterskoleeleverne sammen med ulykken, siger han til jv.dk.

Dagens Gossip