Trafikulykke spærrer motorvej ved Ringsted

E20 Vestmotorvejen er åbnet igen efter at have været spærret på grund af en trafikulykke mellem frakørsel 36 og 37 i østgående retning.

Det er mellem Sorø og frakørslen ved Ringsted Nord.

Søndag aften omkring klokken 22 skriver Sydsjællands Politi på det sociale medie Twitter, at vejen igen er ryddet og åben for trafik.

- Vestmotorvejen er nu ryddet og åben igen efter færdselsuheld. Kør forsigtigt, skriver Sydsjællands Politi.

Politi og redningspersonale er tilkaldt og befinder sig fortsat på stedet.

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi drejer det sig om en trafikulykke.

- Motorvejen er helt spærret i øjeblikket i østgående retning. Vi er tilstede og prøver at få et overblik. Der er en bilinspektør på vej, og indtil han er kommet med sin vurdering, vil der være spærret.

- Der er en masse biler, der er fanget mellem de to afkørsler. Der er fire kilometer kø, sagde vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Stefan Jensen tidligere på aften.

- Vi er ved at finde ud af, hvad der er sket. Vi afhører vidner og prøver at opklare det.

- Vi ved ikke hvor slemt, det er. Motorcyklisten er kørt til sygehuset, men vi ved ikke, hvordan det står til. Det er formentlig ikke så slemt, sagde Stefan Jensen.

/ritzau/

Dagens Gossip