Trafikulykke ved Billund - fem ambulancer på stedet

To biler er kørt sammen på Vejlevej omkring krydset Østerbyvej mellem Billund og Vandel. Det skete kort efter klokken 11.

- Der er fem ambulancer på stedet, og en person er fastklemt og skal skæres fri. Men der skulle ikke være alvorlige skader. Der skulle være tale om blandt andet piskesmæld og småknubs, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Dagens.dk.

Vejen var spærret omkring uheldsstedet, men er nu åbnet igen. Der kan dog være glat på grund af oliespild.

Dagens Gossip

Dagens TV