Tragedie: Fars hyldest til død homoseksuel søn endte med egen død

Skrevet af Sol Stoffregen

11/10/2013

Dagens topnyheder

En ulykke kommer sjældent alene. Desværre var det også tilfældet for en amerikansk familie ved navn Bell. Først begik sønnen selvmord, og bagefter blev faren dræbt. 

I går aftes blev den 48-årige familiefar, Joe Bell, dræbt, under sin hyldest-turne tll ære for sin afdøde 15-årige søn, Jadin Bell, som tidligere på året hængte sig efter at været blevet mobbet af sine klassekammerater med sin homoseksualitet.

Det skriver Huffingtonpost.com.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Joe Bell blev påkørt og dræbt af en lastbil ved en vej i Colorado, mens han spredte sit budskab om at stoppe mobning mod homoseksuelle. Ifølge flere amerikanske medier er den 49-årige lastbilchauffør blevet sigtet for hensynsløs kørsel og har formentlig sovet ved påkørslen af Joe Bell.

Efter Jadin Bell blev fundet hængende livløs i skolegården på sin skole i februar i år, svor faren, at han ville gå tværs gennem landet for at øge bevistheden om lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle.

LÆS OGSÅ: Forsker: Lad bare drenge gå i kjoler 

Joe Bell begyndte sin færd i april i Oregon og gik dagligt 25-40 kilometer, mens han talte med unge mennesker på vegne af antimobbefonden "Faces For Change", som er opført til sønnens minde. 

- Vi er nødt til at stoppe denne mobning. Det starter i vores hjem med, hvordan vi opdrager vores børn. Vi er nødt til at uddanne vores skolesystem til at håndtere det. De ved ikke, hvordan de skal håndtere det, har Joe Bell tidligere udtalt.