Tragedien i Hee: 15-årig dreng fra Nyborg bag falsk indsamling

Mindeside.

Det viser sig nu, at det var en blot 15-årig dreng, der stod bag en falsk indsamling i forbindelse med tragedien i Hee ved Ringkøbing.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nemlig nu, at politiet på Fyn har sigtet og afhørt drengen i forbindelse med den falske indsamling.

Kort efter tragedien i Vestjylland oprettede Anja Wittendorff en indsamling til den efterladte familie, der mistede tre piger.

Men en falsk indsamling dukkede også op, og vi kontonummeret kunne politiet se, at den pågældende svindler boede på Fyn.

- Fyns politi har i dag sigtet og afhørt vedkommende, der er en 15 år gammel dreng, bosiddende i Nyborg. Drengen, der nu er sigtet for bedrageri, nægter sig skyldig, lyder det fra politiet i Midt- og Vestjylland.

Det er ikke oplyst om det lykkedes drengen at få penge ind på kontoen.

Dagens Gossip