Tragedien i Hee: Falsk indsamler kommer fra Fyn

Mindeside.

Politiet i Vestjylland har nu fundet frem til den mand, der oprettede en falsk indsamling til den efterladte familie i Hee ved Ringkøbing.

Efter tragedien i Hee, hvor tre piger mistede livet i en ridestald, startede Anja Wittendorff en indsamling til den efterladte familie.

Men kort efter dukkede endnu en indsamling op, hvor indsamleren indrykkede en annonce i Gul & Gratis.

Hvor vedkommende blandt andet brugte Anja Wittendorffs navn, men altså sit eget kontonummer.

Netop derfor var det nemt for politiet at finde frem til manden.

- På nuværende tidspunkt kan det kun oplyses, at det drejer sig om en mand fra Fyns Politikreds. Sagen sendes til sigtelse og afhøring ved det lokale politi, hvor manden er tilmeldt folkeregisteret. Det kan i øjeblikket ikke oplyses noget om, hvornår sagen kan forventes tilbage til Midt- og Vestjyllands Politi, lyder det fra det vestjyske politi i dag.

Det er ikke oplyst om det lykkedes svindleren at få penge ind på sin konto.

Dagens Gossip

Dagens TV