Tragisk: Claus fundet druknet

Skrevet af Lotte Sørensen

24/09/2014

Dagens topnyheder

55-årige Claus Mikkelsen er i dag fundet druknet ud for stranden på Nørrekås i Rønne.

Det skriver Bornholms Politi på Facebook.

Læs også: Claus forsvundet siden søndag: Frygter at han er hjælpeløs

Claus Mikkelsen blev oprindeligt efterlyst, da han ikke var set siden søndag eftermiddag, hvor han var gået fra Nylars mod Rønne. Politiet modtog dog siden henvendelser fra vidner, der havde set Claus Mikkelsen ved 14-15-tiden mandag. Politiet var særligt bekymrede, da han var dårligt gående og havde en skade i baghovedet, som måske kunne have gjort ham konfus.

Stranden, hvor han blev fundet, er en, han ofte har badet fra. Hans tøj blev fundet på stranden.

Claus Mikkelsens pårørende er blevet underrettet.