Tragisk mysterium om 4-årig piges lig ser ud til at være løst

Skrevet af Kirstine Petersen

18/09/2015

Dagens topnyheder

Den 25. juni blev liget af en lille pige fundet i en skraldesæk nær Logan Lufthavn i den amerikanske by Boston.

Pigen var svøbt i en plastiksæk, et zebra-stribet fleece-tæppe og havde polkaprikkede bukser på.

Pigen blev fundet af en hundelufter, der gik tur ved vandet, men politiet mente efterfølgende ikke, at liget havde ligget i vandet.

Myndighederne vurderede hende til at være cirka fire år gammel, men derudover havde de meget lidt at gå efter.

Der var ingen synlige tegn på vold, men politiet tror ifølge CNN, at der kan være tale om, at gift var skyld i hendes død.

Læs også: Tragisk mysterie: Liget af 4-årig pige skyllet i land i plastikpose, men hvem er hun?

Da ingen meldte pigen savnet, udsendte politiet et computergenereret billede af pigen, der havde store brune øjne og langt mørkt hår.

- Hun er en smuk lille pige, som fortjener værdighed, sagde statsadvokaten Daniel Conley tilbage i juli, da billedet kom ud.

Ingen vidste på daværende tidspunkt, hvem hun var, og en storstilet eftersøgning gik derfor i gang.

Over 50 millioner mennesker så og delte opslaget fra politiet, da de efterlyste viden om, hvem pigen kunne være.

De gav hende navnet ”Baby Doe”.

Mand anholdt
Nu ser det ud til, at politiet er et skridt nærmere sandheden, efter at have fået et tip i sagen. 

De har endnu ikke oplyst navnet på pigen, men har ifølge CNN anholdt en mand, efter at hans hjem blev ransaget.

Manden er ifølge TV-kanalen kæreste med moderen til pigen.