Tragisk: Sportsstjernes to-årige søn dræbt af stedfar

Skrevet af Lotte Sørensen

13/10/2013

Dagens topnyheder

Den to-årige dreng døde fredag, efter han blev indlagt med svære skader to dage forinden. Det skriver argusleader.com.

Sønnen havde Adrian Peterson fået med Ashley Ann Doohen, men det fandt offentligheden først ud af, da Petersons far fredag bekræftede, at det var Petersons søn. Peterson fandt også først for nyligt ud af, at han var drengens far efter DNA-tests.

Læs også: Misbrugt pige fundet død i 1991: Nu er morderen fundet

Peterson selv har ikke ønsket at svare på dybdegående spørgsmål om sønnen og dennes død.

- Jeg sætter stor pris på den støtte, jeg har fået af fans og Vikings-organisationen. Det er en privat sag, og jeg beder jer alle om at respektere mit privatliv og ikke spørge om situtionen overhovedet lige nu, siger han.

Han fortsætter med at træne og spille kampe for Minnesota Vikings, da det ifølge ham selv hjælper ham igennem den svære tid.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Drengens stedfar Joey Patterson var lige flyttet ind hos mor og søn og var alene hjemme med drengen i onsdag. Han ringede selv til alarmcentralen og sagde, at drengen havde fået noget galt i halsen. Det stod dog hurtigt klart for de tilkaldte reddere, at drengen skader var langt mere alvorlige.

Joey Patterson er tidligere kendt skyldig i vold mod en tre-årig dreng. Han sidder nu varetægtsfængslet.