Tragisk ulykke: Godstog dræber mor og to små børn

Skrevet af admin

17/01/2015

Mest læste i dag

En kvinde og hendes to små børn mistede lørdag formiddag livet, da de blev påkørt af et godstog udenfor Örnsköldsvik i det nordøstlige Sverige.

- Vi kan bekræfte, at drejer sig om en kvinde, som boede på et asylcenter, siger Johanna Måhlén fra Migrationsverket, der svarer til Udlændingestyrelsen i Danmark.

Politiet fik kort før klokken 10.30 en melding om, at en person med en barnevogn var blevet påkørt af et tog ved en jernbaneovergang i Trehörningsjö nord for Örnsköldsvik.

Politi og redningstjeneste bekræftede en time senere, at tre personer havde mistet livet, men kunne ikke bekræfte oplysningen om barnevognen.

En ansat ved asylcentret fortæller, at kvinden, som for nylig var ankommet til Sverige, sammen med sine to børn havde gået en tur lørdag formiddag.

Omstændighederne omkring ulykken er fortsat uklare, men foreløbig mener politiet ikke, at der er sket noget kriminelt, skriver Aftonbladet.

/ritzau/NTB