Tragisk video: Chauffør kører galt - kigger nøgne damer på Facebook under kørsel

Der er tale om et skræk-eksempel på, hvor galt det kan gå, når man som chauffør ikke er opmærksom ude i trafikken.

Jorge Espinoza kom kørende i sin lastbil på en motorvej i Arizona i USA. Fartpiloten var slået til.

Trods den høje fart, sad han samtidig og kiggede på letpåklædte damer på Facebook.

Men med øjnene stift rettet på damerne på sin Samsung Galaxy 3, opdagede han ikke de politibiler, der holdt i vejsiden i forbindelse med et trafikuheld.

Artikler fortsætter under videoen:

Ulykken fik fatale konsekvenser.

En politimand, den 47-årige Tim Huffmann, blev dræbt, mens en række andre politi- og brandfolk på det allerede igangværende uheldssted blev kvæstet.

Jorge Espinoza kørte nemlig ind i tre politibiler og to brandbiler.

Den uopmærksomme chauffør forklarede efterfølgende politiet, at han ikke så udrykningskøretøjerne i vejsiden, fordi han på det tidspunkt kiggede i bakspejlet.

Politiet har dog kunnet bevise - blandt andet via lastbilens overvågningsvideo, at han sad og surfede efter nøgne kvinder på sin mobil.

Han er sigtet for uagtsomt manddrab, og risikerer fængsel på livstid. Han nægter sig skyldig, og retssagen er nu i gang.

Dagens Gossip