Trak sig for to uger siden: Nu er Elfsborg-træner død

Skrevet af admin

29/10/2014

Mest læste i dag

Elfsborgs tidligere træner Klas Ingesson er død blot to uger, efter at han stoppede som træner i den svenske topklub på grund af en kraftig forkølelse.

46-årige Ingesson var i forvejen hårdt medtaget, da han i midten af oktober så sig nødsaget til at kvitte trænergerningen.

Ingesson led gennem flere år af blodkræft, og medicinen havde gjort hans skelet skørt. Det betød, at han både havde brækket en arm og et ben.

Selv om Klas Ingesson kom i rullestol, så formåede han alligevel at passe sit job som træner for Elfsborg i den bedste svenske fodboldrække. Blandt spillerne i klubben er den danske målmand Kevin Stuhr-Ellegaard og angriberen Mikkel Beckmann.

Klas Ingesson nåede 57 A-landskampe for Sverige og scorede 13 mål. Han slog igennem i IFK Göteborg, inden han optrådte for klubber som PSV, Sheffield Wednesday, Bari, Bologna, Marseille og Lecce i udlandet.

Ingesson var en del af det svenske landshold, der i 1994 vandt VM-bronze i USA.

Han efterlader sig en kone og to sønner.

/ritzau/TT