Transporttid til og fra arbejde skal tælle som effektiv arbejdstid, siger domstol

Når du hopper på cyklen, ind i bilen, bussen eller toget for at tage på arbejde, så begynder din arbejdsdag. Den slutter først, når du er hjemme igen.

Det fastslår en afgørelse fra EU-domstolen i en sag, hvor ansatte ikke havde faste arbejdsadresser, skriver The Independent.

Ikke alle lønmodtagere kan dog få glæde af reglen. Den gælder specifikt ansatte, som ikke har et fast arbejdssted.

Afgørelsen kan betyde, at virksomheder med ansatte som eksempelvis elektrikere, socialhjælpere og salgsmedarbejdere kan overskride EU’s arbejdstidslove, hvis de for eksempel nedlægger at have en fast arbejdsplads, medarbejderne møder på hver dag.

Domstolen lagde til grund for afgørelsen, at det skal beskytte arbejdere i henhold til Arbejdstidsdirektivet.

Sagen handlede om et spansk sikkerhedsfirma, hvor de ansatte kørte ud til forskellige kunder direkte hjemmefra.

- Det faktum, at arbejderne begynder og slutter deres rejser ved hjemmet stammer direkte fra beslutningen fra deres arbejdsgiver om at opgive regionale kontorer og ikke fra ønsker fra arbejderne selv, skriver domstolen i domsskriftet.

- At pålægge dem byrden af deres arbejdsgivers valg vil være imod målet om at beskytte sikkerheden og sundheden hos arbejderne, der sigtes efter i direktivet, hvilket inkluderer nødvendigheden i at garantere arbejderne en minimums hvileperiode, lyder det videre.

Dagens Gossip