Travolta vil tage sig af Gandolfinis familie

Skrevet af Aller

21/06/2013
Han står efter eget udsagn i gæld til den afdøde »Sopranos«-stjerne og vil betale tilbage ved at sørge for sin otte år yngre kollegas enke og hans børn. Travoltas løfte faldt i går, da han var gæst i TV-programmet »Good Morning America«. Her fortalte skuespilleren om sine nære bånd til Gandolfini og røbede, at denne var en uvurderlig støtte, da Travolta og hans kone Kelly Preston mistede deres søn Jett i 2009. »Min far solgte dæk til hans far, og jeg var hans inspiration til at gå ind i branchen. Han så filmplakater med mig rundt omkring og besluttede, at han også ville være skuespiller«, berettede »Pulp Fiction«-stjernen og fortsatte: »Vi endte med at komme til at arbejde rigtig meget sammen og det skønne ved Jim var, at han gik mest op i mennesker. Han var selv et fantastisk menneske og jeg holdt utroligt meget af ham«. Nu vil Travolta stå til rådighed for Gandolfinis efterladte, ligesom kollegaen var der for ham efter Jetts død. »James kom ned til os i Florida, selv om han egentlig ikke havde tid, og han blev hos os en hel uge, indtil han følte, jeg kunne tackle tingene. Han gik gerne en omvej for folk. Sådan var han bare«, fortalte en synligt bevæget Travolta og fortsatte: »Derfor har jeg gjort det til mit mål at sikre mig, at hans familie klarer sig. Jeg fulgte hans søn Michaels opvækst og også hans litte datters. Dem er der nogen, der må tage sig af«. Gandofini var gift for anden gang og efterlader hustruen Deborah Lin. Fra sit første ægteskab havde han den 13-årige Michael og for otte måneder siden blev han far igen, da Lin fødte datteren Liliana. Det var sønnen, som fandt sin far livløs på et hotelbadeværelse i Rom ved 22-tiden onsdag aften. Michael ringede efter en ambulance, der rykkede hurtigt ud til det femstjernede Boscolo Hotel Exedra. Skuespilleren måtte imidlertid erklæres død 40 minutter efter ankomsten til universitetshospitalet Policlinico Umberto I. Skadestuechefen Claudio Modini oplyser, at den uofficielle dødsårsag er hjertestop, hvilket dog først kan bekræftes, når Gandolfini er blevet obduceret i dag.

Dagens topnyheder