Tre-årig dreng død efter drukneulykke i Furesøen

En tre-årig dreng er nu død efter en drukneulykke forleden i Furesøen ved Værløse nord for København, oplyser Københavns Politi.

Drengen faldt i søen under en tur med sin far, og blev fundet kort efter i vandet.

Her lykkedes det ellers tre dygtige livreddere at genoplive drengen, og han trak vejret da han efterfølgende blev kørt på Rigshospitalet.

Her har lægerne siden kæmpet for hans liv, men i aftes døde drengen, oplyser politiet.

Trods genoplivningen var drengens tilstand nemlig kritisk, og det lykkedes altså ikke for lægerne på Rigshospitalets Traumecenter at redde ham.

Ulykken skete onsdag lige syd for Furesøbadet i Furesøen.

 

Dagens Gossip