Tre-årig pige død efter tandlægebesøg

Skrevet af Michael Lauritsen

04/01/2014

Dagens topnyheder

Hun skulle bare have ordnet nogle huller. Men et rutinebesøg hos tandlægen har kostet den tre år gamle Finley Boyle fra Hawaii livet.

Tandlægen gav angiveligt både forkert medicin og dosis, skriver CNN.

- Som det direkte og umiddelbare resultat af medicinen fik Finley et hjerteanfald i løbet af sin tandoperation.

LÆS OGSÅ: Mirakel-baby mistede mor inden fødslen

Sådan lyder det i det søgsmål mod tandlægen, som forældrene har indgivet i Kailua på Hawaii.

Episoden var begyndelsen på et længere mareridt for familien. På grund af fejlbehandlingen og det efterfølgende hjerteanfald lå lille Finley i såkaldt vegetativ (hjernedød) tilstand fra december, indtil hun døde natten til lørdag.

Det fremgår i søgsmålet, at tandlægen hverken havde en plan elle nogle procedurer klar i tilfælde af medicinske nødsituationer.