Tre-årig redder ældre mand ud af brandvarm bil - se her hvordan

Den 68-årige mand Bob King fra Tennessee var ved et uheld blevet låst inde i en meget varm bil, mens han ventede på sin kone.

Det skriver ABC News.

- Vi har haft problemer med den bildør lige siden vi købte den, siger Bob King.

Bob King har kræft og har været igennem en lang række behandlinger, ligesom han for nylig har haft to slagtilfælde.

LÆS OGSÅ: 11-årig dreng laver opfindelse der redder babyer fra varme biler

Så han var i meget årlig fysisk form, da han pludselig sad fanget i en 49 grader varm bil, alt for svag til at skubbe døren op med vold. Og bilens aircondition kunne ikke tændes uden de nøgler, konen havde taget med.

Bob King var tæt på panik, da han pludselig spottede tre-årige Keith Williams på parkeringspladsen ud for bilen.

- Jeg kaldte højt på ham og han så på mig med et sjovt udtryk, og jeg sagde, ‘hent hjælp, hent hjælp’.

Ved et tilfælde havde den lille dreng få dage forinden lært om faren ved varme biler af sin mor. Så Keith, der ikke var stærk nok til selv at åbne den baglåste dør, spænende overtager til præsten, Jack Greene, som befandt sig i nærheden.

LÆS OGSÅ: Mor lægger datters billede på Facebook - og så afsløres en sjælden sygdom

- Jeg stod og snakkede med nogen, og så kom lille Keith og blev ved med at sige ‘låst, låst, låst’, fortæller Jack Greene.

Han fornemmede ikke med det samme, at noget var galt, men den tre-årige insisterede ved at trække ham i hånden og sige ‘varm, varm’.

Da præsten kom med helt hen til Bob Kings bil, gik sagens alvor op for ham. Efter et par forsøg fik han den stramme dør op, og den ældre mand faldt ud og var lige ved at slå sit hoved mod fortovet.

Præsten var bange for, at Bob King havde fået et slagtilfælde, men han bad om et par minutter til at fatte sig.

LÆS OGSÅ: Forsvundet i 6 år: Hund genforenet med familie

- Hele hans krop var drivvåd af sved. Hans ansigt var rødt som en skrællet rødbede, fortæller Jack Greene, som fik Bob King med ind i sin kirke, der havde aircondition.

Efter et kvarter var hans ansigtsfarve normal, og det takker han nu tre-årige Keith Williams. Uden den lille knægts heltedåd havde han været nødt til at blive i bilen i 20 minutter mere, inden hans kone var kommet tilbage.
 

ABC News | ABC Sports News

Dagens Gossip