Tre anholdt efter knivdrab på 22-årig mand i Hvidovre

»To grupper unge rager uklar over noget, muligvis en trafikforseelse, som så udvikler sig til hærværk på biler og slagsmål, hvor der blandt andet bliver brugt hammer og andet værktøj som slagvåben,« fortæller vagtchef Per Hansen.

Under slagsmålet bliver en 22-årig mand stukket med kniv i maven. Han bliver kørt til skadestuen med ambulance, men får hjertestop undervejs.

Den 22-årige bliver forsøgt genoplivet, men efter en time, må lægerne give op, og han bliver erklæret død.

Tre unge er blevet anholdt og er i gang med at blive afhørt.

Ifølge vagtchefen er politiet sikre på, at gerningsmanden skal findes blandt de tre anholdte.

BNB

Dagens Gossip