Tre anholdt efter våbenfund i Høje Gladsaxe

»En patrulje ser en gruppe unge, der stikker af, da de får øje på politiet. De unge smider noget fra sig under flugten. Politiet finder efterfølgende flere revolvere,« fortæller vagtchef Jens Møller.

Det lykkedes at anholde tre unge på 26, 25 og 24 år. De anholdte er alle kendt af politiet og betegnes af vagtchefen som »banderelaterede og kendt for ligeartet kriminalitet«.

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag morgen.

Anholdelserne har ifølge vagtchefen umiddelbart ikke noget at gøre med en skudepisode, der fandt sted tidligere på aftenen i Værebroparken i Bagsværd.

BNB

Dagens Gossip