Tre børn dræbt i trafikulykke i Nordjylland

En voldsom trafikulykke ved Sindal i Nordjylland fik tirsdag formiddag en tragisk udgang. Tre børn har mistet livet. Et spædbarn er kvæstet, men uden for livsfare.

Ulykken skete, da børnenes 39-årige mor ville dreje til venstre på Lendumvej syd for Sindal. Hun overså en modkørende bil, og en kollision var derfor næsten uundgåelig.

- Umiddelbart ser det ud til, at en af bilerne ikke har overholdt sin vigepligt, men vi ved endnu ikke ret meget om, hvordan ulykken er sket. Det er dog et meget alvorligt færdselsuheld, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi til bt.dk.

De tre børn på henholdsvis tre, ni og 11 år blev erklæret døde af en læge på stedet.

Et spædbarn på fem måneder er bragt til Hjørring Sygehus med kvæstelser.

Både moderen og føreren af denmodkørende bil slap fra ulykken med skrammer.

Politiet skal nu i samarbejde med en bilinspektør undersøge omstændighederne omkring ulykken nærmere.

Nordjyllands Politi oplyser, at man gerne vil høre fra vidner til ulykken. Eventuelle vidner kan ringe til politiet på telefon 114.

Dagens.dk følger sagen...

Dagens Gossip