Tre danskere blandt de 22 bedste i EM-maraton

Fire danskere var søndag formiddag en del af mændenes maratonløb ved EM i atletik i Zürich.

Som ventet kunne ingen løbe med om medaljerne, men tre af dem sluttede dog i den pæne ende af feltet.

Med en placering som nummer 17 kom Lars Budolfsen i mål som den første dansker i tiden 2.17.54 timer.

Henrik Them Andersen passerede målstregen sekundet efter på en 19.-plads.

Yderligere 17 sekunder efter kom Jesper Faurschou i mål på en 22.-plads.

Peter Bech kom i mål som sidste dansker efter at have tilbagelagt de godt 42 kilometer på 2.28.38 timer. Det gav ham en placering som nummer 48.

Det gav Danmark en samlet femteplads i nationskonkurrencen.

Italieneren Daniele Meucci blev en suveræn vinder i tiden 2.11.08. Det var 52 sekunder hurtigere end den polske nummer to, Yared Shegumo. Bronzen gik til russeren Aleksey Reunkov

/ritzau/

Dagens Gossip