Tre danskere fundet døde i norsk nationalpark

Tre danske statsborgere er fundet omkommet under en eftersøgning i Femundsmarka i Norge.

Det oplyser operationsleder Berit Sjømæling Hovin i Sør-Trøndelag politidistriktet til Nea Radio.

Eftersøgningen har stået på med helikopter siden tidligere på dagen torsdag ved søen Rogen i nationalparken.

Operationslederen kan ikke oplyse, om de tre danskere blev fundet i vand eller på land.

Politiet i Östersund, som stod for eftersøgningen, siger, at der ikke ligger noget kriminelt bag hændelsen.

/ritzau/ NTB

Dagens Gossip