Tre døde af ny virus i Saudi Arabien

Den seneste udvikling betyder, at 30 personer på verdensplan har mistet livet efter at være smittet med den nye virus, som man endnu ikke ved hvor kommer fra.

I alt er der konstateret 50 tilfælde af smitte, hvoraf flere end halvdelen har haft dødelig udgang.

Den pågældende virus angriber luftvejene dybt i lungerne og er tilsyneladende farligst for ældre og svækkede personer.

WHO har advaret om, at den nye virus udgør en fare for hele verden, og at man må arbejde sammen for at finde dens smitteveje og metoder til bekæmpelse.

Den SARS-lignende virus blev opdaget i september sidste år, og siden er smittetilfælde blevet bekræftet i otte lande, herunder Saudi Arabien, Jordan, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV