Tre dræbt af bomber i pakistansk havneby

Tre personer - heriblandt en ung pige - blev dræbt, og 49 personer blev såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

To af bomberne eksploderede ved tilholdssteder for politiske partier, mens den tredje eksplosion fandt sted ved en shiitisk moske. Angrebene kommer dagen efter, at 10 personer blev dræbt under et politisk møde i Karachi og skal ses i lyset af valget i næste måned.

Den ene af lørdagens bomber var ifølge lokalt politi plantet tæt ved Muttahida Qaumi-bevægelsens kontor og dræbte én person og sårede yderligere 24.

Et politisk møde i Pakistan Peoples Party (PPP) var målet for den anden bombe, der dræbte to personer, heriblandt en syvårig pige, og sårede 15.

Ti blev såret, da der blev kastet en granat ved en moske.

BNB/AFP

Dagens Gossip