Tre drenge efterlyses: Sparkede 15-årig pige i maven

Skrevet af Elo Christoffersen

06/01/2014

Dagens topnyheder

En 15-årig pige blev i aftes overfaldet på Kierulffsvej i Slagelse.

Tre udenlandsk udseende drenge skubbede til pigen, så hun faldt til jorden. Herefter sparkede de hende i maven, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De tre drenge løb fra stedet, da en bil kom kørende.

Den 15-årige pige blev kørt til behandling på skadestuen for sine knubs.

Gerningsmændene beskrives som 16-19 år, 175-180 centimeter høje, almindelig af bygning og var iført sorte jakker af mærket North Face. Desuden havde de hætterne på jakkerne trukket over hovedet.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.