Tre drenge skræmte hest: Rytter lå bevidstløs i fem timer i skoven

Skrevet af Sol Stoffregen

23/07/2014

Mest læste i dag

Lokalpolitiet i Kolding fik lørdag kl. 17.30 en anmeldelse om en forsvundet kvindelig rytter, hvis hest var vendt tilbage til rideskolen uden rytter. Det oplyser politikommisær, Poul Steffensen, ved Lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk. 

Som så mange gange før red en 21-årig kvindelig rytter i naturområdet ved Alminde-Viuf Skole i Kolding i lørdags. I begyndelsen af turen ved 13.45-tiden ser hun tre drenge, der opholder sig ved stisystemet, som hun rider på.

Læs også: Karina må ikke komme i Fakta mere: - Det var en rystende oplevelse

En time efter da kvinden vil ride tilbage til rideskolen, springer de tre drenge pludselig frem fra en busk og forskrækker hesten. Det får hesten til at stejle, og den 21-årige rytter falder af.

- Hun besvimer tilsyneladende og ruller ned ad en skrænt. Kl. 19.45 bliver hun fundet af folk, der leder efter hende, siger politikommisær Poul Steffensen fra Lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

Læs også: Faren, som bankede sønnens voldtægtsmand bevidstløs, taler ud - se videoen

I ca. fem timer lå kvinden mere eller mindre bevidstløs og hjælpeløs i skoven. De tre drenge smuttede formentlig fra stedet.

Den uheldige rytter beskriver drengene som 16-18 år og danske af udseende. Og lokalpolitiet i Kolding vil gene høre fra de tre drenge, for at finde ud af, hvad der præcis skete i skoven.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

- Vi ved ikke, om drengene legede og fjollede rundt, eller om de med vilje ville skræmme hesten, siger Poul Steffensen til Dagens.dk.

Den 21-årige kvinde blev indlagt til observation for hjernerystelse og lå på hospitalet fra lørdag til mandag, men det lader til, at hun er sluppet uden men.