Tre-For: Lynnedslag nok skyld i strømsvigt

Store dele af Vamdrup by blev lørdag aften mellem klokken 20 og 21 ramt af en længere strømafbrydelse. Også modtagere af Stofa tv og internet blev ramt og var fortsat søndag formiddag kort før klokken 10 uden tv og internet. Stofas signaler kom først tilbage ved 10.30-tiden. Det skriver Vamdrup Netavis.

De fleste steder kom strømmen tilbage omkring midnat. Men nogle husstande havde endnu ikke fået strøm her morgentimerne. Først ved 9.30-tiden kunne Tre-For meddele, at alle skulle have fået strøm igen.

Fejlen på el-nettet skyldes, i følge Tre-For, formentligt et lynnedslag. Et nedslag i en intern transformatorstation i en nedlagt fabrik på Gasværksvej, sætter energiselskabet ikke i forbindelse med strømafbrydelsen ude i byen.

Og et kæmpe brag, som lød ud over byen, har tilsyneladende heller noget at gøre med at store at dele af byen var uden strøm.

Folk i byen fortæller til Vamdrup Netavis, at det store brag, som lød umiddelbart før strømmen forvandt, formentligt kom fra en adresse i vestbyen i forbindelse med ulovlig afbrænding af fyrværkeri.

Dagens Gossip