Tre mål af Aalborg Pirates ny svensker nedlagde Odense

Læg mærke til navnet: Victor Öhman. Den 21-årige svenske wing har lavet fem mål og syv point i de første to kampe for Aalborg Pirates og var nøglespilleren i 4-3 sejren over Odense Bulldogs med tre mål for øjnene af 3.600 tilskuere i Gigantium.

Victor Öhman åbnede scoringen efter to et halvt minut, scorede til 3-1 i starten af anden periode og blev matchvinder midt i tredje periode, efter at Bulldogs havde reduceret til 2-3 i fem mod tre og kvitteret til 3-3 i fem mod fire.

- Victor er en teknisk dygtig spiller med god spilforståelse og et godt skud. Han blev sidste år lejet ud af Linköping til Oskarshamn i Allsvenskan, og nu var vi så overtaget ham. Det er vi lykkelige for. Han har levet op til alle vore forventninger – og lidt til, siger Aalborg Pirates direktør, Frederik Åkesson.

Frederikshavn White Hawks rejste sig efter afklapsningen mod Sønderjyske med en 3-1-sejr over Esbjerg Energy.

Herning Blue Fox kom også på tavlen med 4-1 over Rungsted Ishockey , som er startet med to nederlag. Georg Sørensen havde erstattet Lubos Pisar i det jyske mål, og Lasse Lassen viste klassen med to mål.

Dagens Gossip

Dagens TV