Tre mænd anholdt efter hash-aktion

Ved aktionen blev syv adresser i københavnsområdet »med relation til de anholdte« ransaget.

»Dagens aktion er et resultat af den efterforskning, vi konstant retter mod leverandørerne til de organiserede kriminelle i Pusherstreet. Vi har i denne sag efterforsket mod tre mænd på 32, 35 og 36 år. De er danske statsborgere og bor i københavnsområdet,« oplyser vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen, leder af Task Force Pusherstreet, i en pressemeddelelse.

Ved ransagningerne blev der på den ene sigtedes bopæl fundet omkring 40.000 kroner i kontanter, nogle designermøbler og andre luksusgenstande, som nu skal undersøges nærmere. Hos alle de tre mænd blev der desuden fundet mindre mængder hash.

De tre anholdte er hovedmistænkte i sagen, men en 54-årig libanesisk kvinde fra københavnsområdet sigtes for medvirken til hæleri af narkotika.

Politiet anslår, at de 340 kilo hash har en værdi på cirka 17 millioner kroner, hvis det sælges i Pusherstreet.

De tre mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip