Tre mænd anholdt for spektakulært røveri af pengetransport

Østjyllands Politi har i dag klokken 10.05 anholdt tre mænd på forskellige adresser i Århus.

Mændene, som er 40, 29 og 24 år gamle, er blevet sigtet for røveriet af en pengetransport i maj i år.

Røveriet bliver betragtet som særdeles farligt.

Læs også: Røveri mod pengetransport: Politiet søger vidner

Det skete lokken 05.30 den 13 maj på tilkørselsrampen til E45 i Tilst.

En pengetransport fra firmaet Nokas var på vej nordpå fra Aarhus, da en blå Toyota Carina bremsede hårdt op foran den. Pengetransporten var nødt til at stoppe, for ikke at køre ind i den blå bil, og umiddelbart efter stødte en sort Porsche Cayenne til, bagved transporten.

Tre mænd i hvide dragter og sort maskering steg ud af den sidst ankomne bil, og truede pengetransportens chauffør med en pistol. Chaufføren åbnede bilens boks, og udleverede gennemsigtige poser med penge til gerningsmændene.

Der blev blandt andet sat ild til et køretøj brugt til flugten.

De sigtes desuden for tyveri af to personbiler og for at være i besiddelse af skydevåben.

De tre anholdte fremstilles i grundlovsforhør i morgen for lukkede døre.

Dagens Gossip