Tre mænd bankede 20-årig mand med en hammer

En 20-årig mand blev mandag ved 17.45-tiden banket med en hammer, oplyser Midt- & Vestjyllands Politi.

Tre mænd trængte ind i mandens lejlighed på Finlandsgade i Ikast. De tildelte den 20-årige mand adskillige slag med hammeren, mens en jævnaldrende kvinde blev holdt fast af en af de andre gerningsmænd.

Efter overfaldet stak de tre mænd af fra lejligheden.

De beskrives som:

A: cirka 20 år, cirka 180 centimeter høj, dansk, almindelig bygning. Iført sort hættetrøje, sorte bukser og formentlig en elefanthue. Han medbragte hammeren.

Gerningsmændene B og C beskrives blot som mænd i 20-års alderen.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- & Vestjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV