Tre mænd mistænkt i sagen om 7.000 liter olie ved Holbæk

Der er tale om tre mænd fra Letland, der mistænkes for at være skyld i, at 7.000 liter olie løb ud fra en olierørledning ved Knabstrup uden for Holbæk.

Sagen skete i juni, hvor tyve forsøgte at sjæle olie fra ledningen, og siden har politiet efterforsket sagen. Nu er der måske et gennembrud.

De tre mænd sidder allerede varetægtsfængslet i sagen fra Jylland, hvor de ifølge politiet står bag en del indbrud i forsvarets olierørledning.

- De tre mænd er interessante, når det gælder olietyveriet i Knabstrup, og vi har nogle oplysninger, der gør, at vi er nødt til at undersøge mere om dem, siger Egon Lauridsen, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Holbæk, til Nordvestnyt.

Politiet har endnu ikke rejst sigtelse for sagen fra Knabstrup.

Skulle det ende med en dom for tyveriet og den efterfølgende olieforurening ved Knabstrup, ja så venter der også et erstatningskrav på 1,5 million kroner. Så meget kostede oprydningsarbejdet nemlig.

Dagens Gossip