Tre palæstinensere dræbt af israelske styrker

Vidner fortæller, at israelske, pansrede jeeps ankom til flygtninge-lejren i Qalandiya nær Jerusalem natten til mandag. Her blev de mødt af stenkastende beboere og besvarede det ved at åbene ild. Israelerne forlod stedet ved daggry, og ifølge embedsmænd på et nærliggende hospital blev tre palæstinensere dræbt undervejs.

Ifølge en talsmand fra det israelske politi eskalerede episoden, da der blev kastet sten og brandbomber mod israelerne, som var i færd med at anholde en lokal mand, der tidligere skulle have afsonet ni år i fængsel for terroraktivitet.

Vidner fortæller, at omkring ti personer blev såret i sammenstødet.

Med mandagens dødstal har Israels styrker således dræbt 14 palæstinensere i år, de fleste i lignende sammenstød. I samme periode sidste år lå tallet ifølge FN på blot tre dræbte personer, skriver Reuters.

Nabil Abu Rdaineh, talsmand for den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, beskriver drabene som »likvideringer«.

»Rækken af ??Israels forbrydelser og nye bosættelser sender et klart budskab om de reelle israelske hensigter med fredsprocessen, og disse handlinger vil få negative konsekvenser,« siger han i en erklæring.

Dagens Gossip

Dagens TV