Tre personer alvorligt kvæstet i ulykke nær Varde

Skrevet af admin

18/09/2015

Mest læste i dag

Tre personer er fredag morgen kommet alvorligt til skade i en trafikulykke i Sydvestjylland, da en personbil kørte ud foran en varebil mellem Sig og Tistrup.

Det fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Ulykken skete kort før klokken 07.30 i krydset ved Vardevej og Lundvej på Rute 12.

Her kørte en mandlig fører af personbilen tilsyneladende ud foran varebilen trods en ubetinget vigepligt.

- Der er i alt fire tilskadekomne, men føreren af varebilen er sluppet heldigere end de andre. En kvindelig passager i personbilen er fløjet til Odense Universitetshospital, mens de andre er bragt til et nærliggende sygehus, siger Ole Aamann.

/ritzau/