Tre polakker og et treårigt barn taget for indbrud i Kollund

Skrevet af Elo Christoffersen

04/11/2012

Dagens topnyheder

Vakse vidner var medvirkende til at Syd- & Sønderjyllands Politi i går hurtigt kunne anholde indbrudstyve efter et indbrud i et sommerhus på Fjordvejen ved Kollund.

Indbruddet blev anmeldt af vidner ved 14.15-tiden og klokken 15 blev polakkerne anholdt. Det skyldes gode beskrivelser fra vidner, fortæller vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi til dagens.dk.

De anholdte var en mand på 41 år, en 15-årig dreng, en 26-årig kvinde samt et treårigt barn. Barnet er overgivet til de sociale myndigheder.

De tre polakker fremstilles i dag i grundlovsforhør.