Tre rockere fængslet efter indbruds-razzia i Randers

Politiet i Randers.

Tre personer med tilknytning til rocker-gruppen Bandidos blev i dag ved retten i Randers varetægtsfængslet i fire uger.

De tre mænd blev anholdt i går efter en stor politiaktion på flere forskellige privatadresser i Randers, samt i Bandidos-klubhuset i Raasted.

Målet var at finde koster fra en række indbrud, der den seneste tid har fundet sted i Øst- og Nordjylland.

Og politiet fik hvad de kom efter og fik i samme ombæring anholdt de tre mænd fra Randers, der altså alle har tilknytning til Bandidos.

Politi-aktionen var kulminationen på længere tids intens efterforskning, hvor flere personer med tilknytning til rockermiljøet har været i politiet søgelys.

Dagens Gossip

Dagens TV