Tre spillere fra Vejle Boldklub Kolding impliceret i uheld i Vejle

Tre spillere fra 1. divisionsklubben Vejle Boldklub Kolding var i går involveret i et færdselsuheld.

Færdselsuheldet skete undervejs til træning i VB Parken i Vejle. De tre spillere, der var i bilen var Jens Berthel Askou, Lasse Kronborg og Jacob ”Taz” Sørensen, skriver klubben på deres hjemmeside.

Lasse Kronborg og Jacob ”Taz” Sørensen blev kørt til tjek for mindre skrammer på skadestuen. Lasse Kronborg fik syet en flænge i øjenbrynet, mens Jacob "Taz" Sørensen blev tjekket og sendt hjem, fortæller fysioterapeut Susanne Damgaard.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad skete uheldet kort før klokken 14 på Viborgvej i Vejle, da en bilist kørte ud for ubetinget vigepligt på Moldevej.

Dagens Gossip