Tre unge anholdt for trafikdrab

Bilisten flygtede efterfølgende fra ulykkestedet, og da politi og paramediciner ankom, kunne de konstatere, at fodgængeren var blevet dræbt på stedet.

20 minutter efter ulykken fandt politiet den formodede bil fra ulykken efterladt et par hundrede meter derfra, og knap en time senere blev tre mænd på omkring 20 år anholdt på mistanke om at have været i bilen.

»Bilinspektører og teknisk afdeling arbejder i øjeblikket på at undersøge både bilen og ulykkesstedet. Når deres undersøgelser er færdige, håber vi at have spor, der viser, hvem af de tre, der kan have kørt bilen,« siger pressemedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk.

Det er endnu uklart, hvorfor bilen ramte fodgængeren, og politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, om bilen har kørt for stærkt, eller om føreren har været påvirket af alkohol.

De tre mistænkte er mandag morgen stadig ikke blevet afhørt, så det er uvist, hvordan de forholder sig til mistanken om, at de er indblandede i dødsulykken. Ifølge politiet er det »overvejende sandsynligt«, at én eller flere af dem bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af mandag, skriver bt.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV