Tredje røveri på 10 dage

To mænd haft for tredje gang på ti dage haft held til at begå røveri mod dagligvarebutikker i Kolding-området.

I aftes klokken 20.51 skete det igen. Denne gang mod Fakta i Nørregade i Vamdrup.

Mændene brugte samme fremgangsmåde, som ved de to tidligere røverier i Kolding den 30. april og 2. maj.

Den ene af mændene gik ind i Fakta og med en pistol truede han sig til et ikke oplyst kontantbeløb. Herefter stak han af. Udenfor ventede en medgerningsmand på en sort motorcykel og de stak af i retning mod Skodborg, oplyser lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Et vidne alarmerede politiet og i sin bil fulgte han efter røverne, men mistede dem af syne mod Skodborg.

Politiet er ret sikre på, at der er tale om de samme gerningsmænd, som 30. april begik røveri mod Netto på Haderslevvej i Kolding og mod Rema 1000 i Seest den 2. maj. Her slap røverne også væk med kontanter.

Røveren, der var inde i Fakta i aftes beskrives som 180 centimeter høj, almindelig af bygning. Han var iført en sort elefanthue, sort trøje med grøn tekst på brystet, hvor der stod "Everlast". Han havde sorte sko på med hvid hæl og medbragte en rød plasticpose fra Liva.

Den anden mand beskrives som 180 centimeter høj og var iført en sort jakke og styrthjelm.

Motorcyklen er sort med noget orange på kåben - omkring lygterne, oplyser politiet.

Lokalpolitiet i Kolding hører gerne fra personer, der var omkring Fakta i Nørregade mellem klokken 20.45 og 21. Man kan kontakte politiet på 1-1-4.

Dagens Gossip