Tredobbelt gevinst til Sam Mendes

Manden bag »Skyfall« kunne i aftes forlade prisuddelingen Empire Awards i London med tre trofæer under armen.

Sam Mendes blev kåret som bedste instruktør og modtog årets inspirationspris, ligesom »Skyfall« tog titlen som bedste film.

Titlen som bedste skuespiller gik til Martin Freeman for hans præstation i »Hobbitten - En uventet rejse«, mens Jennifer Lawrence sejrede hos kvinderne. Hun blev belønnet for sin hovedrolle i »The Hunger Games«, men havde sendt afbud til festen.

Daniel Radcliffe snuppede titlen som årets Empire-helt, ligesom hans »The Woman in Black« blev bedste gyser, mens »Hobbitten - En uventet rejse« vandt i kategorien for bedste fantasyfilm. Danny Boyle blev anerkendt for sin samlede karriere og bemærkede i sin takketale, at hans største bidrag til kunsten i 2012 nok var den lille James Bond-film, der åbnede sommerens OL i London med dronning Elizabeth og Daniel Craig i hovedrollerne.

Den stjernespækkede begivenhed på Grosvenor House blev også en stor aften for Helen Mirren. Hun blev hædret med den såkaldte Empire Legend Award.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip