Trend: Importer en britisk butlere

Britiske butlere kan mere end at servicere på herregårde i det kolde England. Faktisk er rigtig mange begyndt at søge mod varmere himmelstrøg.

For i Mellemøsten er man blevet vilde med at importere de klassisk uddannede, engelske hustjenere, skriver CNN.

Faktisk ryger hele 25 procent at de nyuddannede butlere til en familie i Mellemøsten i stedet for i England.

Det fortæller Anthony Seddon-Holland, der ejer butler-selskabet British Butler Guild - en eliteinstitution i forhold til at uddanne butlere.

- De kan bedre lide britiske tjenere end nogen andre, fordi de stoler på os, tror jeg, lyder det fra Seddon-Holland, der fortsætter:

- Mange velhavende arabere - især de royale - går på kostskoler og universiteter i Storbritannien. Når de så er i 20'erne, har de sikkert brugt mere tid i England end i deres eget land.

Anthony Seddon-Holland mener, at der er blevet meget længere mellem britiske familier, som gerne ser, at deres tjenerstab holder på branchens klassiske værdier og traditioner (som man for eksempel ser i hit-serien Downton Abbey).

Men i Mellemøsten er der stadig efterspørgsel efter butlere med de klassiske tjenerdyder intakt, lyder vurderingen.

Kilde: CNN

 

Dagens Gossip