Trend for kvinder: Slut med den store dusk mellem benene

Intim-barberingen er kommet for at blive. Det mener Diana Olsen, der er indehaver af Dermabelle Skincare og Spa.Late bloomers.

Tidligere var det ikke unormalt med en god, stor busk forneden hos kvinderne, men den tid er slut.

Gennem mange år var vi her i Vesteuropa bagud i forhold til Mellemøsten, hvor kvinderne længe havde trimmet deres kønsbehåring.

- I Mellemøsten er voksbehandlinger et fast ritual i stort set alle kvinders liv, og det går mange hundrede år tilbage. Faktisk er der et helt socialt aspekt ved hårfjerningsritualet, hvor familiemedlemmer eller veninder mødes og giver hinanden voksbehandlinger, siger Diana Olsen til magasinet Q.

I Europa blev vi først for alvor introduceret for hårfjerningskonceptet i 1950’erne, og før da var kropsbehåring faktisk ikke noget man gik op i.

Først noget senere kom voks-behandlingen rigtig i brug.

- Da jeg som ung pige kom til Danmark blev jeg meget chokeret, siger Diana Olsen, der stammer fra Libanon.

- Mange kvinder havde hår under armene og enkelte brugte måske en skraber. Men voks var ikke noget, som man så det mindste til. Som jeg ser det, er skrabere noget, som mænd bruger, mens voks er mere feminint, siger hun.

Nu er det både unge og gamle, bedstemødre og unge kvinder, der besøger skønhedsklinikkerne for at komme behåringen mellem benene til livs.

Men mens andre trends vil komme og gå, forholder det sig helt anderledes med intimbehåringen. Det mener Diana Olsen.

- Selv om det kun er fire-fem år siden, at de danske kvinder for alvor begyndte at få voksbehandlinger, er jeg sikker på, at det er kommet for at blive. Vi kommer aldrig tilbage til væg-til-væg tæppet, men der vil nok være nogle justeringer af trenden, som moden ændrer sig. Men i bund og grund tror jeg, at danske kvinder har fået øjnene op for, hvor ren man kan føle sig efter en voksbehandling, ligesom man ikke skal bekymre sig om knopper og irritation, siger hun til Q.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip